Loading…

Gode råd fra fotografen Mennesker

Jeg har samlet en række gode råd til din fotografering. Det er råd som jeg har dannet mig igennem de sidste mange år som fotograf og indbefatter blandt andet hvordan du vælger den bedste lokation for dine billeder, hvilket tøj du skal have på samt hvornår du skal planlægge din session.

Location

Hvor skal billederne tages? Som fotograf kommer man ofte ud for at man ikke kender det område man skal til. Derfor må du meget gerne tænke over hvor du godt kunne tænke dig at billederne skal tages. Måske er det dig og din familie som går igennem en skov, dig og din kæreste på stranden i solnedgang eller måske skal det foregå i et studie?

Et godt udgangspunkt er altid det lokale anlæg, da der her ofte er smukke omgivelser.

Familie fotograf holstebro

Portrætter

Man vil altid gerne være sit bedste jeg på billeder, men valget fra garderoben er nogle gange mere vigtigt end man skulle tro, jeg har her samlet et par tips omkring tøj som du kan overveje inden du skal have taget billeder.

  • Når du selv føler du ser godt ud vil det altid være nemmere at få taget billeder
  • Tænk derfor over hvad du tager på f.eks. kan tøj med tryk eller neon farver virke voldsomme og distraherende på billeder. 
  • Husk at fødder også er med på billedet, så lad træsko og vandrestøvler blive hjemme og nap et par pæne sneakers eller støvler.
  • Er det vinter så overvej at tage mere farverigt tøj på, så du ikke kun har sort på, da der i forvejen ikke er meget farve om vinteren. Her er naturlige farver (brun, blå, grøn osv.) altid godt.
  • Tjek neglene inden du køre, er neglelakken ny eller 5 dage gammel og lidt ødelagt?
  • Du behøver ikke være klædt i dit galla tøj, et sæt hverdagstøj kan sagtens bruges

 

Gode råd om farver
Børne fotograf

Børn

Børn har ofte tøj som er meget farverigt og fyldt med tryk af deres ynglings Disney figurer eller superhelte, derfor kan det være en ide at du kommer ind over garderoben inden i skal ud og have taget billeder. Desuden er det vigtigt at barnet kommer på et tidspunkt hvor de er veloplagte, en eftermiddag efter skole kan derfor være en dårlig ide.

  • Tidspunktet skal passe barnet, her skal man være frisk og veludhvilet
  • Undgå stærke farver og tøj med tryk
  • Er der flere børn som skal på samme billede, så overvej at matche deres tøj f.eks. i farver eller stil, da det skaber mere balance
  • Med babyer kan det være en god ide at vente med at give dem mad til i ankommer hos mig, eller jeg til jer, så vil der oftest være mere ro.

Er barnet ikke i humør eller går det dårligt, ombooker vi bare og prøver igen. Det er vigtigt at alle er glade, så må vi afbryde og prøve igen en anden dag det er ikke et problem.

Gravid foto

At være gravid er helt specielt og noget der kan være specielt at få foreviget. Der findes mange stilarter indenfor denne genre og det kan derfor være en ide at forberede sig hjemmefra.

  • Det er optimalt at få taget sine graviditets billeder når man er mellem 30-36 uge, da det oftest er her maven er flottest
  • Det er en god ide at komme i løstsiddende tøj eller tøj som ikke laver mærker. Dette gælder specielt hvis du skal have taget billeder i undertøj
  • Tjek at tøjet er som det skal være, måske sidder den flotte BH ikke som før du var gravid
  • Ønsker du billeder i en af mine kjoler må du meget gerne have en stropløs BH da flere af kjolerne er stropløse
  • Tá gerne en morgenkåbe eller stor jakke samt sko der er nemme at hoppe ud af med, så kan du varme dig i mellem billederne og nemt komme rundt
  • Har du tendens til hævede fødder kan det være en god ide at have støttestrømper på før sessionen
  • Forbered din partner hjemmefra og forventningsafstem jeres session;) Tænk over hvilket samlet udtryk i skal have. Skal han frem med skjorten, smide trøjen med dig eller noget helt andet.
Gode råd til gravid fotografering
Fotograf holstebro

OBS!

Vidste du at hele mit studie setup kan flyttes hjem til dig? 

Jeg har mulighed for at tage en stor del af studiet med ud i dit hjem eller i en virksomhed. Dette kræver dog et åbent rum hvor der kan ryddes ca. 3×5 meter til baggrund og lys. Du har derfor mulighed for at forhøre dig om dette er en mulighed ved at skrive til mig. Dette kan være en fordel for f.eks. virksomheder som skal have lavet mange medarbejder portrætter eller for familier med nyfødte hvor barnet føler sig mest tryg i hjemmet.

Book din session nu